top of page

Få flere dygtige elever ind i landbruget

EUX henvender sig til de ressourcestærke og målrettede elever. Med en EUX elev får du et ungt menneske ind i din virksomhed, som har gode teoretiske forudsætninger for at forstå den teoretiske baggrund, og derfor kan træffe beslutninger med baggrund i en faglig viden. Og så har de en god baggrund for at arbejde med teknologi og digitale løsninger.

Landbruget har brug for dygtige unge, som har forudsætningerne i orden, fagligt, teoretisk og personligt.  EUX eleven kan opfylde de krav en dygtig lærermester stiller

Hvad er EUX?

EUX er en erhvervsfaglig studentereksamen, som kombinerer to uddannelser i et forløb. Ved den afsluttende eksamen står eleven med både en afsluttet erhvervsuddannelse samt en gymnasial eksamen, og kan arbejde inden for sit fag nøjagtigt som alle andre med en erhvervsuddannelse.

 

De unge og deres forældre ønsker at holde alle muligheder åbne, og det får de, når de unge vælger en EUX uddannelse, som både giver en erhvervsuddannelse og en studentereksamen. Hvis den unge ønsker at videreuddanne sig, kan han eller hun søge direkte ind på de videregående uddannelser på alle niveauer. Det vil nogen af de unge vælge at gøre, men du har gode muligheder for at involvere dine elever og gøre arbejdet mere spændende, så de vælger at blive i virksomheden efter afsluttet uddannelse.

Ved at ansætte en EUX elev er du med til at gøre erhvervsuddannelserne endnu mere tiltrækkende for de dygtige unge.

Kontakt regionens landbrugsskole for flere oplysninger

Dalum Landbrugsskole:

Krestine Høgh

Mail: kh@dalumls.dk

Telefon: 63 13 27 23

Gråsten Landbrugsskole:

Kirsten Broch Nielsen

Mail:kbn@gl.dk

Telefon 61 62 77 24

Grindsted Landbrugsskole

Martin Hogrebe

Mail: mho@grindls.dk

Telefon 20 62 80 65

Kjærgård Landbrugsskole:

Ole Wind

Mail: ow@kjls.dk

Telefon 41 38 43 57

bottom of page